Front View Garanti

Takket være en kombination af høj produktkvalitet og professionel service,
tilbyder Toyota en af markedets bedste fabriksgarantier.

Garantien gælder 3 år/100.000 km. alt efter, hvad der kommer først. Toyota-garantien omfatter også 3 års lak- og overfladerustgaranti uanset kilometertal samt 12 års garanti mod gennemtæring (rust der bryder igennem indefra) grundet materiale- eller fabrikationsfejl uanset kilometertal.

Grundlæggende betingelser for garantidækning
  • Bilen skal vedligeholdes i overensstemmelse med Toyotas specifikationer og instruktioner som beskrevet i instruktionsbogen. Undladelse heraf kan medføre bortfald af garantien. 
  • Ejeren er ansvarlig for dokumentation af korrekt vedligeholdelse i henhold til Toyotas forskrifter. 
  • Ved garantidækkede fejl er ejeren forpligtet til hurtigst muligt at aflevere bilen til et autoriseret Toyota-værksted, så fejlen ikke forværres.
Toyotas garantier

Fabriksgaranti
Toyota-garantien dækker enhver fejl, der kan henføres til bilens produktion og samling. Den gælder 3 år/100.000 km, alt efter hvad der kommer først, uden kilometerbegrænsning det første år.

Garantien dækker også omkostninger ved at få bugseret bilen til nærmeste Toyota-forhandler, hvis bilen ikke kan køre på grund af materiale- eller fabrikationsfejl, der er opstået under garantiperioden. 

Lak- og overfladerustgaranti
Toyota-garantien omfatter også 3 års lak- og overfladerustgaranti uanset kilometertal.

Gennemtæringsgaranti  
12 års Toyota-garanti mod gennemtæring (rust der bryder igennem indefra) grundet materiale- eller fabrikationsfejl uanset kilometertal. 

Garanti reservedele og tilbehør
Fra 1. januar 2017 er originale Toyota reservedele og tilbehør omfattet af 3 års garanti. Alle standardgarantier overføres til en evt. ny ejer i hele garantiperioden.

Tryghed – også efter fabriksgarantiens udløb 
Med en Toyota PLUS Tryghedsaftale kan du sikre dig mod uforudsete reparationsudgifter år efter år, uanset hvor meget du kører. Se mere her.

Hybrid-garanti giver dig tryghed

Ligesom Toyotas konventionelle bilmodeller er vores hybridmodeller dækket af 3 års garanti eller 100.000 km alt efter, hvad der kommer først. Hybridkomponenterne er dækket af 5 års garanti eller 100.000 km alt efter hvad der kommer først. Med et årligt Hybrid Helbredtjek hos Novabil A/S, kan du opnå dækning af dit hybridbatteri i helt op til 10 år

Hybrid garantien giver dig sikkerhed og tryghed Læs mere om Toyota Hybrid Helbredstjek.

Toyota Relax

Hvad dækker Toyota Relax?

Få automatisk 12 måneders garanti, hver gang du sender bilen til service hos os. Det gælder, når din bil ikke er omfattet af fabriksgarantien og endnu ikke er fyldt 10 år eller har kørt 160.000 km.


Den serviceaktiverede garanti dækker populært sagt alt det, der får bilen til at køre. Eller sagt på en anden måde: Den dækker de dyreste reparationer på din bil, som ikke er forårsaget af slid eller skader.

Det er for eksempel vitale dele af motoren, brændstofsystemet, gearkassen og meget, meget mere.

Denne side benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere her.

OK